Få mere at vide om smagene i Østeuropa
Køkkenet i Østeuropa er en blanding af storslåede bønderretter-stønne skåle af dampende dumplings , surkål, der parfumerer luften, sukkerrørssuppe, der rammer en farverig pose - sammen med elegante gourmettilbud som dyrebare små appetitvækkere og fabelagtige torturer .
I både komfortfødevarer og mere komplekse retter er ingredienserne altid enkle. Det er forberedelsen og saucerne, der sætter dem fra hinanden.
Geografiens indflydelse
Østeuropæisk køkken er blevet smedet af de naturlige ressourcer i regionen, der finder vej i mange opskrifter.
Fisk og skaldyr er rigelige fra Østersøen til Sortehavet. Den unikke smag af den oprindelige enebær træ egner sig til rygning skinker og pølser . Og en overflod af cremefløde og flødeost er de naturlige biprodukter af en blomstrende mælkeindustri.
Svampe florerer i de mange skove, der også er hjemsted for vildtlevende vildt, der finder vej i retter som jægers gryderet og venison goulash .
Frugtbare landbrugsjord producerer korn for at skabe de svimlende sorter af brød , nudler og dumplings, vodka og at tjene som foder til svin, ænder og lam, der ender i så mange opskrifter.
Og de tilsyneladende nogensinde tilstedeværende hjemhave giver høst af kartofler, agurker, kohlrabi , søde og varme paprika og dill.
Indflydelsen af mange kulturer
Der er sådan en crossover af regionale påvirkninger, nogle gange er det svært at sige, hvilken skål der stammer fra i hvilket land. Der er helt sikkert mange variationer på et tema, som i tilfælde af fyldt kål og kołaczki-cookies , også stavet kolache, kolacky og mange andre måder.
For at gøre sagen mere interessant, førte ægteskabs adel for århundreder siden smag af italiensk, fransk, tyrkisk, russisk, jødisk og tysk mad til at blande sig med Østeuropa. Resultatet er en dejlig kulinarisk gryderet.
Dronning Bona Sforza lægger hendes stemplet på polsk mad
Andre grøntsager end kål og rodgrøntsager var næsten ukendte i Polen indtil 1518, da dronning Bona Sforza, en italiensk prinsesse, der giftede sig med den enke polske kong Sigismund I (Zygmunt), også kendt som Sigismund the Old, og introducerede dem til sit nye hjemland.
Mange polske ord for grøntsager er faktisk taget direkte fra italiensk - kalafiory (blomkål), pomidory (tomater) og sałata (salat), for eksempel. Til denne dag er suppe greens kendt som włoszczyzna eller "italienske ting", włoski er det polske ord for "italiensk".
Et gæstfri køkken
For mange mennesker er mad kun næring. For østeuropæere er det en årsag til fest, til deling, til ære for ældgamle traditioner.
Der er altid plads til en gæst på et østeuropæisk bord. Folk er så indbydende som maden.
Østeuropæisk hus velsignelse
Det er traditionelt i Østeuropa (og sandsynligvis over hele verden) at tage en gave af brød, salt og vin til et nyt hjem eller at hilse gæster på sin egen dør på denne måde. Det er også traditionelt for forældre til nygifte par at hilse dem i deres nye hjem med denne gave.
Brødet i denne symbolske gave indikerer ønsket om, at familien aldrig bør kende sult. Saltet symboliserer både ønsket om, at deres liv altid skal have smag og en påmindelse om, at livet til tider kan være svært, og de skal lære at klare livets kampe. Vinen symboliserede forældrenes håb om, at parret aldrig ville vide tørst og nyde et liv med godt helbred og muntre i mange gode venner.
Østeuropæiske Opskrifter på dette websted
"Klemmen på dette og knip af det" er blevet taget ud af disse opskrifter, og du er tilbage med præcise, trinvise og lette at følge instruktioner. Få de varme fuzzies igen med mad, der smager som bedstemor.