Hvad bulgarere spiser på juleaften og juleaften

Hvad bulgarere spiser på juleaften og juleaften

I Bulgarien, Jul eller Rozhdestvo Hristovo , fejres Jesus 'Fødselsdag den 25. december ifølge den gregorianske kalender, selv om dette er et overvejende ortodokse kristne land (andre ortodokse kristne følger julianskalenderen).

Juleaften eller badni vecher er lige så vigtigt (i nogle sind endnu vigtigere). Det er den sidste faste dag for Advent, og ligesom mange slaviske kulturer serveres et ulige antal kødfrie retter ved et stort måltid. En budni k eller ceremoniel log bliver bragt ind i huset og sætter op i pejsen.

Blandt de bulgarske julegraditioner er drengens karolere eller koledari, der går hjem til huset fra midnat på julaften for at synge carols og ønsker sundhed, rigdom og lykke til naboer til gengæld for en mønt eller en godbid eller en lille nip. Julen ville ikke være den samme uden pitaen , en rund brød brød, der er brudt i stykker af husets hoved. Hvert familiemedlem får et stykke. En mønt er gemt inde i pitaen, og den, der får det, har held, sundhed og velstand i det kommende år. Hvis pita bliver spist på juleaften, er den lavet uden æg og ofte med bagepulver i stedet for gær. Men alle stoppesteder er trukket ud for pita serveret på juledagen, ofte udførligt dekoreret med religiøse og familie symboler lavet af dej på toppen af ​​brød.

Navnet på julemanden i Bulgarien er Dyado Koleda (Grandfather Christmas). Dyado Mraz (Grandfather Frost) viste sig under kommunistiske styre, da religionen blev fryntet, men siden 1989 er han i vid udstrækning blevet glemt.

Aftenbordet til juleaften ryddes ofte ikke til julemorgen for at give mad til spøgelser af familiemedlemmer. På juledagen er adventen hurtig, og kødet vender tilbage i al sin herlighed med svinekød, pølser, fjerkræ og mere med en hovedrolle. Desserter bliver mere udførlige og drikker er ikke kun tilladt, men opmuntret.

Selvom juleaften betragtes som et Lenten-måltid, forlader ingen bordet sulten om natten. Retterne har symbolske betydninger centreret omkring frugtbarhed og overflod:

Traditionen fastholder, at jo flere retter på bordet, jo rigere er den næste høst.