Filippinsk tilpasning af spanske retter er især tydeligt i julen
Et land kan ikke være en koloni i over tre hundrede år og ikke opleve kolonisternes kultur. Sådan er tilfældet med Filippinerne, som var en spansk koloni fra 1521 til 1898, da kolonistyret sluttede med en filippinsk revolution kortfattet, da Spanien ceded landet til amerikanerne med undertegnelsen af Paris-traktaten for tyve millioner dollars.
Spanien bragte ikke kun den katolske religion til de filippinske øer, men medførte også sin kultur og dets køkken.
Og virkningen af den spanske indflydelse på lokalt køkken er meget tydeligt under religiøse fester, især i julen.
Det er ofte blevet bemærket, at intet land har flere helligdage end Filippinerne, og der er heller ikke et land med en længere juletid. Begge er offshoots af inculcation af katolicisme på befolkningen. Dage dedikeret til skytshelgen ledsages af fiestas, når lokalbefolkningen laver mad nok til at fodre en hær, som metaforen går. Familie, venner, venner af venner og samlede fremmede er velkomne ind i filippinernes hjem for at deltage i spredningen af retter, der kun er tilberedt ved særlige lejligheder.
De fleste af disse specielle lejligheder retter spore deres rødder til de spanske koloniale dage. Da spanierne ankom, tog de med sig ingredienser og arbejdskrævende madlavningsmetoder, der var ukendte i Filippinerne. Ristede hele grise, de rige kødgryder og mejeribaserede slik, som spanierne elskede, blev betragtet som luksus til lokalbefolkningen.
Følgelig i disse filippinske hjem var disse retter forbeholdt kun til særlige dage som fester og jul. På en anden måde blev filippinerne så dybt katolske, at de efter deres mening ikke er mere specielle end de dage, der er dedikeret til de vigtige personer i den katolske kirkes historie.
Over tid kom filippinere med deres tilpasninger af disse forskellige spanske retter. Men ideen om at de var mere hensigtsmæssige til fest end for dagligdags måltider forblev. Og fordi den vigtigste personlighed i den katolske religion er Jesus, så er hans fødselsdag den mest specielle af alle lejligheder.
Det er næppe overraskende, at Noche Buena fest og juledag måltider er lastet med specielle lejligheder - kun spanske retter og lokale tilpasninger af spanske retter. Lechon , puchero , fabada , paella , morcon , embutido , leche flan og churros er kun nogle af de yndlingsjule retter.
Men du tror måske, at Filippinerne er et tredje verdensland med mere end halvfjerds procent af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, så hvordan kan det fattige flertal rådgive dyre ingredienser som morcilla i fabada eller skinkehocken og chorizo de Bilbao i puchero ? Mens de rige har råd til at lave mad og servere autentiske spanske retter, er de ikke-så rige koge og serverer tilpasninger af de samme retter, der på mange måder betyder at erstatte billigere lokale modstykker til de dyre importerede ingredienser. Lechon i en ydmyg husstand kan betyde en svinhoved snarere end en hel gris, og paella vil sandsynligvis blive tonet med den lokale kasubha i stedet for den dyrkede saffron.
Skålene kan være budgetvenlige versioner af originalerne, men de betegnes stadig af deres traditionelle navne. Og fordi de traditionelt er forbundet med jul, vil de være til stede, i en eller anden form, på spisebordet til det nederigste hjem på Filippinerne.